Skip to main content
Afspænding - Psykomotorik - Kropsterapi

Afspænding – Psykomotorik


Afspænding – psykomotorik hjælper med at få balance mellem krop og psyke. Det er en kropslig behandling, som vil øge blodgennemstrømning, blødgøre bindevævet og give nærvær, flow og velbehag i din krop. Behandlingen giver fornyet energi og samtidig mere ro i kroppen, nervesystemet og tankerne. En holistisk tilgang der favner din krop, psyke og dit sociale liv her og nu.

Afspænding – psykomotorik er en særlig effektiv behandlingsform til stress og smerter i kroppen, samt indre uro og søvnløshed.

En anspændt krop giver ofte smerter og en overfladisk vejrtrækning. Det mærkes især når du er presset fysisk eller psykisk. Hvis du har en oplevelse af at skulle yde ekstra over længere tid, glemmer dine pauser, åndehuller og alt det sjove, vil du spænde op i kroppen. Spændinger og smerter i kroppen kan også have mange andre årsager. 

Behandling af dine symptomer

Afspænding – psykomotorik hjælper symptomer som bl.a.

  • stress og anspændthed
  • søvnløshed og nedsat energi
  • koncentrationsbesvær
  • angst og uro
  • smerter i kroppen
  • hovedpine
  • nakke- og skulderømhed
  • ondt i ryggen

Du er velkommen til at ringe eller skrive og høre om afspænding vil kunne hjælpe dig.

Når vi mødes vil behandlingen starte med en samtale om, hvordan du har det, og hvad du ønsker hjælp til. Jeg bruger samtalen til at give den behandling, der bedst hjælper dig med dine symptomer og behov.

Ved den kropslige behandling ligger du på en briks, støttet af pude og tæppe, så du ligger behageligt. Du er iført dit eget bløde, behagelige tøj.

Behandlingen opleves som rolige tryk og stræk af dine muskler, og føles som velgørende massage. Muskler og bindevæv afspændes, og hjernen og nervesystemet kommer i en tilstand af dyb ro og balance. Nogle gange vil jeg vejlede om øvelser, som du kan bruge hjemme. Det kan f.eks. være kropslige øvelser, som egner sig til dine gener. Eller øvelser som mindfulness meditation og visualisering.

Behandlingen vil fremme en dybere vejrtrækning. Det giver kroppen en bedre sundhed og samtidig en bedre adgang til dit følelsesliv. Herved får du mulighed for at være autentisk nærværende i dit liv og genfinde glæden ved din krop.

Mange oplever en bedring allerede efter første behandling. Den mest langsigtede virkning opnås ved et behandlingsforløb, som strækker sig over flere gange. Til den første session anbefaler jeg 1,5 time, så der er tid til både samtale og behandling.

Læs mere om hvordan afspænding – psykomotorik påvirker kroppen på min blog.

Du er velkommen til at høre mine to guidede meditationer:
Guidet meditation i skoven
19 minutter ​
Guidet meditation på stranden
13 minutter ​