
Afspænding mod stress
Når du modtager en afspændingsbehandling, vil du erkende kroppens stress-signaler. Du vil gennem den kropslige behandling opleve at komme i en tilstand, hvor kroppens nervesystem bringes i en roligere rytme. Dette er medvirkende til at styrke kroppens selvregulerende evne. Og gennem afspænding og samtale kan du blive mere opmærksom på, hvordan du kan ændre på din situation. Du kan bl.a. bruge øvelser, mindfulness meditation og visualisering til at genfinde din indre balance. Derfor er afspænding mod stress en virksom metode.
Afspænding hjælper til at forebygge og lindre stress. Den kropslige behandling skaber den balance i kroppens nervesystem som er naturlig for det ustressede menneske.
Ved behandlingen udløser kroppen oxytocin, som er et hormon og signalstof i hjernen. Forskning viser at dette stof har en lang række gavnlige virkninger. Det reducerer stress, sænker puls og blodtryk og styrker immunforsvaret. Det giver ro og afspænding og dæmper angst. Oxytocin påvirker indholdet af stress-hormonet kortisol i blodet og hæver din smertetærskel. Stoffet fremmer kroppens celledeling til heling og genopbygning. Kort sagt – afspænding mod stress giver mere glæde, ro og nærvær i livet.
Læs mere om hvorfor afspænding virker godt mod stress på min blog.
For at opnå en langsigtet behandling af stress kan det være nødvendigt at indgå et psykoterapeutisk forløb. Dels for at arbejde med den nuværende stress, dels for forebyggelse mod stress igen senere i livet.