Hvorfor er I terapeuter så glade for meditation? Det spørgsmål fik jeg af en som kom i min klinik. Det korte svar er, at det er fordi meditation reducerer stress og styrker immunforsvaret. Derfor anbefaler jeg så gerne meditation til mennesker, som er kommet ud af balance pga. stress.

Meditation reducerer stress

Man har gennem mange år forsket i virkningen af meditation. Bl.a. via hjerneskanninger på buddhistiske munke. Og lavet forsøg med hjerneskanninger blandt ”almindelige mennesker” som ikke før har mediteret, men som har gået i et 8 ugers træningsforløb med meditation.

Meditation giver positive forandringer i hjernen

Resultaterne af undersøgelserne viser samstemmende, at meditation påvirker hjerneaktiviteten. Ikke bare under selve den meditative fase, men også i dage og uger efter.

Meget tyder på, at meditation får nye nerveforbindelser til at opstå i hjernen, så man tænker mere positivt. Og samtidig dæmpes frygt og aggression. Det er sådan meditation reducerer stress.

Hjerneskanningerne under meditation er blevet sammenlignet med tilsvarende skanninger under normal hvile. Det viste sig, at nogle steder i hjernen blev kraftigt påvirket af den meditative tilstand.

Det center som kontrollerer vores personlighed, humør, følelser og temperament findes i højre og venstre del af pandelappen. Hvis højre halvdel er mest aktiv, vil vi ofte have et negativt livssyn og et dårligt humør. Under meditation skifter aktiviteten over i venstre side, så man bliver gladere og mere positivt indstillet. Hvis man regelmæssigt mediterer, kan denne tendens blive permanent.

I hjernens indre ligger amygdala, som er en del af hjernens limbiske system. Herfra kontrolleres stærke, negative følelser som raseri og frygt. Også stress er blevet knyttet til øget aktivitet i amygdala. Meditation kan dæmpe hjerneaktiviteten i amygdala, så man bliver roligere og mere afbalanceret i stressede omgivelser.

Det har også vist sig, at mennesker, med en relativt større aktivitet i den venstre del af pandelappen, har nemmere ved at komme sig over ubehagelige oplevelser, end andre ”almindelige mennesker”.

Forsøgspersonernes følelsesmæssige reaktioner er blevet iagttaget ved forskellige tests under og efter meditationsforløbet.
Man har bl.a. fulgt deres fysiologiske reaktioner via puls og blodtryk.

Meditation reducerer stress og styrker immunforsvaret

Humørcentret i pandelappen menes også at kunne påvirke hormonproduktionen i f.eks. hypotalamus. Det er et område i hjernen, der er med til at regulere kroppens immunforsvar. Meditation stimulerer derved immunforsvaret, så vi er bedre rustet mod sygdomme.

Efter bare 8 ugers meditation kan man se en forbedring af immunforsvarets tilstand. Det ser man ved at tælle antallet af de mange forskellige celler, der bekæmper sygdomme og infektioner i kroppen. Men stopper man meditations-øvelserne i en længere periode, bliver disse celler inaktive igen.

Derfor anbefaler jeg så gerne meditation som et redskab til at reducere stress, angst og negative tankemønstre. Om det så er meditation med mantra, mindfulness meditation, eller guidet kropsmeditation må du vælge som det passer bedst til dig.

Det er nemt og ligetil at starte. Jeg har lavet et par kropsmeditationer, som du er velkommen til at prøve, hvis du har lyst. Find dem her: meditation i skoven og på stranden.

På DR har dokumentaren DE PERFEKTE PIGER kørt i foråret/sommeren 2018. Der er fokus på, hvordan unge piger stiller helt urimelige krav til sig selv omkring at være perfekte. De skal opnå den perfekte krop, perfekte idealer og tårnhøje karakterer.

Er du en af de piger som føler, at du skal være en succes for at være god nok? Og bliver din stræben efter idealet en endeløs jagt efter at være den dygtigste? Eller efter andres anerkendelse og ”likes” på de sociale medier?

Mange unge mennesker rammes af angst, stress, dårligt selvværd, spiseforstyrrelse og forskellige former for selvskade. Er du en af dem? Eller er du bare ked af det indeni – og føler at du ”ikke er god nok” sådan som du er? Så læs videre her…

Vi tilbyder gruppeterapi for unge piger/ kvinder, der genkender sig selv i ovenstående.

De perfekte piger

Om gruppen – de perfekte piger

Det er en psykoterapeutisk gruppe, hvor du som ung pige/kvinde, gennem gruppeterapi, kan bearbejde og reflektere over de krav, du stiller til dig selv og andre. Gennem gruppeterapien vil du blive mere skærpet på, hvad der er vigtigt for dig i livet. Og hvordan du kan få hjælp til at se på dig selv med mindre kritiske øjne.

Gruppen er en lukket gruppe med plads til 6 deltagere. Vi mødes 6 gange over 12 uger hver 14. dag. Terapien forgår i Holbergsgade 26, 1., Kbh. K. 5 min. gåafstand fra Kgs. Nytorv. Gruppen vil foregå onsdage i ulige uger i tidsrummet 18-20. Vi mødes i gruppen den første gang onsdag den 26. september 2018.

Pris: 2500 kr. for hele forløbet. Når du kontakter en af os – Mette eller Kirsten – aftaler vi en gratis visitationssamtale af ca. en halv times varighed.

Om gruppeterapeuterne

Vi er Kirsten Valentin og Mette Thyghøj, begge psykoterapeuter og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Vi har begge egen praksis.

Læs evt. mere under: https://kirsten-valentin.dk og www.mettethyghoj.com

Der visiteres løbende til gruppen. Ring/skriv til:

Kirsten Valentin på kontakt@kirsten-valentin.dktlf. 2156 4481 og/eller til

Mette Thyghøj på mettethyghoej@gmail.comtlf. 3148 3111 (skriv gerne sms).

Vi glæder os til at byde velkommen til “De perfekte piger”!

623.000 danskere mistrives. Det kunne man læse i Politiken i tirsdags.

Det fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil for 2017, som Sundhedsstyrelsen har udgivet for få dage siden.

Den omhandler danskere, som mistrives med problemer som stress, søvnbesvær, træthed, nedtrykthed og ængstelse/angst. Kurven for hvor mange, der er ramt af mistrivsel, har desværre været stigende igennem en længere årrække. Det er meget bekymrende for alle dem, som har det skidt. Og ikke mindst for, at også rigtig mange unge mennesker mærker alvorlige tegn på mistrivsel.

Støjer det inden i dig?

Vi er som mennesker en slags ”flokdyr” og er afhængige af hinanden og af accept og anerkendelse fra ”de andre i flokken”. Og helt på eksistens-planet, at vi kan bevare vores job. Det indebærer, at vi er i stand til at udføre arbejdsopgaverne, som det forventes af os. Derfor er det ikke kun et personligt anliggende, om du mistrives med stress eller nedtrykthed. Læs mere >>

Du kender måske til at være særligt sensitiv.

Oftest beskrives det at være særligt sensitiv som et medfødt karaktertræk. Men at være sensitiv kan også være en følge af, at du tidligt i livet oplevet ting, som har overvældet dig i en grad, hvor du ikke har kunnet rumme det. Eller mange ”mindre” episoder som har gjort dig utryg. Det kan være mennesker nær dig, som har virket voldsomme på dig, eller været utilregnelige. Utrygheden kan også være kommet af, at du, i din opvækst, ikke kunne regne med at blive mødt kærligt og omsorgsfuldt, og få dækket dine behov for fysisk omsorg, mad, tryghed, kærlig berøring, nærhed, at blive set, hørt, spejlet, anerkendt og accepteret i dit følelsesliv.

I den situation vil et barn typisk, så vidt det overhovedet har evne til det, forsøge at ”regne det ud” – det er ellers er utilregneligt. For at skabe en kontrol over situationen. Og forsøge at skabe en form for forudsigelighed, for at beskytte sig selv. Hvornår kan jeg måske få kontakt og positiv opmærksomhed? Hvad skal jeg gøre for at få kærlighed? Hvornår er det bedst at gøre mig usynlig og helt stille, så der ikke opstår kaos og voldsomhed?

Sensitiv - utryg opvækst

Et barn under sådanne forhold, kan udvikle ”antenner” som kan opfange stemninger, ansigtsudtryk, lyde, toneleje, kropssprog, andres handlinger m.m. på et meget subtilt niveau. Antenner som kan opfange en stemning hos andre, eksempelvis hos en forælder, måske allerede inden han/hun træder ind i rummet. Hvordan smækkes bildøren? Hvordan åbnes og lukkes hoveddøren? Lyden af nøglerne der lægges i gangen? Hvad siger min mors/fars vejrtrækning om humøret? Siges der ”hej” eller ingenting? Barnet kan prøve at afkode et humør og en stemning, som fortæller ”antenne-barnet” om humøret hos forælderen er godt i dag. Så man kan nærme sig, og få lidt plads til behov, der måske kan blive opfyldt. Eller om forælderens humør er dårligt, så det er bedst at holde helt lav profil, for ikke at komme i skudlinje for voldsomme oplevelser. Læs mere >>

Har du kendt til, i dit liv, at blive opfattet som genert, forsigtig, fornuftig, stille? Og måske fået at vide at du er ”lidt for overfølsom”, ”du overreagerer”, du bekymrer dig for meget? At du har en lav smertetærskel eller lav stresstærskel? At du er sart, svag, hæmmet eller for ydmyg, måske endda kedelig, og at du måske skulle prøve at blive mere robust og omstillingsparat? Så er det sandsynligt, at du har karaktertrækket særligt sensitiv. Og at du er vokset op i en kultur, som hylder det at være fremme på banen, selvpromoverende, tale højt, meget og hurtigt, være i udvikling og imødekomme forandringer som en spændende udfordring, der krydrer livets trivialiteter. Det er de fremherskende karaktertræk, som hyldes i størstedelen af den vestlige verden.

At få de negative ord og sætninger hæftet på sig, er ikke godt for selvværdet. Men du skal vide, at det, at være særligt sensitiv, ikke har noget at gøre med at være sart eller over-følsom. Det er et karaktertræk, som 15-20 procent af alle mennesker og højerestående dyr besidder. Det er absolut ikke en defekt eller diagnose, og hvis du ikke allerede værdsætter dit karaktertræk som særligt sensitiv, så kan du komme til det. Fordi det at være særligt sensitiv indebærer en lang række kvaliteter. Men det kan også nogle gange være besværligt, især i den vestlige kultur.

Læs mere >>

I en bog om følelser, Medfølelse og mindfulness af Paul Gilbert, faldt jeg over denne lille, og meget vise beretning om en amerikansk indianerstamme:

En dag kom en gammel høvding gående langs floden med sit barnebarn. Han gik og funderede over, hvordan han skulle formidle noget af sin egen visdom til drengen. Han fortalte ham så, at vores sind er som floden, der er i evig bevægelse. Men floden, der flyder af sted, består af forskellige vandstrømme, og sådan er det også med sindet. Den gamle høvding fortalte drengen, hvordan han sommetider kunne mærke to ulve strides i sit sind: Den ene er mild og venlig, og søger altid en fredelig løsning, mens den anden er vred og aggressiv. Drengen kiggede undrende op på den gamle mand og spurgte: ”Hvem vinder så, bedstefar?” Den gamle høvding svarede: Den ulv, som jeg fodrer.”

En beretning som altid er god at have i tankerne – og som jeg finder brugbar på mange forskellige modsatrettede følelser.

Modsatrettede følelser

Det kunne f.eks. være ”Den ene ulv er frygtsom, angst, nervøs, altid på vagt, ser farer overalt omkring sig, mens den anden er tryg, rolig, åben og venligt nysgerrig”….

Eller ”Den ene ulv er kritisk og fordømmende overfor sig selv eller overfor andre, mens den anden møder sig selv og andre med empati og venlighed”….

Du er velkommen til selv at tilføje andre modsatrettede følelser, som du måske kender fra dig selv.

Kan du få øje på to ulve, som strides inden i dig? Og er den vrede, nervøse eller kritiske ulv den dominerende?

Så er det tid til eftertanke…

Hvilken ulv fodrer du? – Hvilke tanker fodrer du? – Hvilke følelser fodrer du?

Opdager du en tendens til, at du fodrer den ulv/ de følelser, der ikke fremmer, det liv du ønsker at leve? Og har du brug for hjælp til at ændre på dit mønster? Så er du velkommen til at kontakte mig for at få hjælp!

Hvilke følelser fodrer du

Kirsten ValentinPsykoterapi og Afspænding

Det sagde en af mine klienter, da han rejste sig fra min briks. Han følte en ro i kroppen og hovedet. Afslappet, veltilpas og nærværende i sin egen krop. En helt anden tilstand, end den han ankom i.

Han havde opsøgt mig i håb om, at jeg kunne hjælpe ham ud af den indre uro, som han havde generelt i kroppen. En uro, som især føltes i maven og i hovedet, hvor tankerne havde fart på hele tiden. Han var ikke selv i stand til at dæmpe uroen og tankerne, hvilket gav ham meget ubehag og ængstelighed, samt søvnbesvær og urolige nætter.

Hvordan kunne den forandring ske – fra uro til ro?

Det kunne ske fordi afspændingsbehandlingen, også kaldet psykomotorisk behandling, dels afspænder kroppens muskler og bindevæv, og dels arbejder med nervesystemet.

Sådan en ro

Hvordan ”arbejder med nervesystemet”?

Det autonome nervesystem, som er særlig interessant i denne sammenhæng, fungerer uden, at vi behøver at tænke over det. Det sørger for, at vi trækker vejret, at hjertet slår, at vi fordøjer maden og en lang række andre funktioner. Læs mere >>

Ensomhed
Ensomhed kan være mange forskellige ting. Måske forstår du ensomhed, som det at være fysisk alene, at savne nogle at snakke med, at mangle nære relationer. Det er en meget ulykkelig tilstand at være i. Men der er også andre måder at føle sig ensom på.

Rigtig mange mennesker oplever en følelse af ensomhed, selv om de har både familie og venner. Hvis det er tilfældet, kan det være hjælpsomt, at se nærmere på indholdet og nærheden i dine venskaber. Og andre relationer, du har i dit liv.

Kan du, i forholdet til din familie, venner, partner være helt dig selv? Udtrykker du dig nogenlunde frit om dine følelser, tanker, ønsker og behov? Og har du en forventning om, at du bliver hørt og mødt? At du stadig er elsket og ønsket, selv om det, du udrykker, er forskelligt fra deres tanker og ønsker? Og derfor måske kan give uenighed. Læs mere >>

Har du brug for finde vejen fra stress til balance? Så giv dig tid til at læse mere her:

Stress er en tilstand, som i høj grad giver sig til udtryk som en række kropslige symptomer. Samtidig bliver psyken også påvirket. Det er ganske enkelt en overbelastning af krop og psyke, som har været under opbygning igennem lang tid.

Ved stress har vores autonome nervesystem været overbelastet så længe, at det ikke kan holde til presset mere. Vores autonome nervesystem har to dele. Den ene del er den sympatiske, som er aktiv, når vi er vågne og i gang og skal præstere. Den anden del, den parasympatiske, er aktiv når vi er i ro, hvile og under søvn, hvor vil skal restituere os. Når vi har det godt og er i balance, har vores autonome nervesystem en passende vekselvirkning imellem de to dele. Over døgnet, over uger, måneder og år.

Den sympatiske del af vores autonome nervesystem, har også den meget nyttige funktion, at hjælpe os med at redde vores liv i farlige situationer. Det sker når vores kamp/flugt refleks udløses ved et meget høj-aktiveret nervesystem, hvis vi oplever os truet på livet (eller at nogen, der står os nær, er truet på livet).

Men når vi har overbelastet det autonome nervesystem igennem lang tid, får hjernen/ nervesystemet på et tidspunkt svært ved at kende forskel på, om aktiveringen ”bare” gælder om at præstere noget, eller om vi er truet på livet. Det vil sige, at vi kommer til at befinde os i noget, der ligner alarmberedskab hele tiden, som kamp/flugt. Kroppen og hjernen ”går i selvsving” i en fastlåst stress-respons, og kan ikke mere finde ro. Det er det, vi kalder stress – en helbredstruende tilstand.

Og fortsætter denne tilstand over tid, uden at vi gør noget ved det, så er yderste konsekvens, at det parasympatiske nervesystem træder ind helt af sig selv. Som et HFI-relæ der slår fra, i en tilstand som er kropslig og mental kollaps.

Læs videre om symptomer, årsager og vejen til balance…

Fra stress til balance

Læs mere >>

Eller ”Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”

– Det er et spørgsmål jeg, som psykoterapeut, ind i mellem bliver stillet.

Forskellen på en psykoterapeut og en psykolog ligger primært i uddannelsens forskellighed, mere end i det terapeutiske arbejde som praksis. Der findes mange forskellige retninger indenfor psykoterapi. Som svar vil jeg primært holde mig til at fortælle om min egen uddannelse og praksis.

Jeg er uddannet psykoterapeut, en 4-årig uddannelse med referencerammen psykodynamisk, analytisk, systemisk og eksistentiel.

Uddannelsen som psykoterapeut er en efteruddannelse, som tages efter en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Den skal være af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter. Efterfølgende erhvervserfaring inden for området af mindst 3 års varighed på fuld tid.

Psykoterapi anvendes på et bredt spektrum af psykiske vanskeligheder.

Betydningen af den tidlige tilknytning

Vores grundlæggende antagelse er at årsagerne bl.a. er at finde i opvæksten. Det skyldes bl.a. at vores tidlige tilknytningsmønster til vores første kærlighedsrelationer, er det mønster, vi efterfølgende også tilknytter os andre med.

Er vi trygt tilknyttede, er der ingen problemer i den form for gentagelse. Men er vi derimod utrygt eller ambivalent tilknyttede, kan det give mange problemer i vores nutidige liv. Det kan vise sig i kærlighedsrelationer, i venskaber, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Selv blandt fremmede mennesker, som egentlig ikke har den store betydning for os. Fremmede, som ind i mellem, bare i det enkelte møde, alligevel kan komme til at sætte en masse i gang inden i os. Også bare i vores tanker om os selv og vores omverden, spiller fortiden og den tidlige tilknytning en væsentlig rolle.

I psykoterapien er det muligt at arbejde med, hvordan fortiden udspiller sig i det nutidige liv. Fortiden lader sig ikke ændre, men måden man ser sig selv på i forhold til fortiden kan ændres. Og hvordan man er til stede i sit nutidige liv kan i høj grad forandres. Læs mere >>