Har du brug for finde vejen fra stress til balance? Så giv dig tid til at læse mere her:

Stress er en tilstand, som i høj grad giver sig til udtryk som en række kropslige symptomer. Samtidig bliver psyken også påvirket. Det er ganske enkelt en overbelastning af krop og psyke, som har været under opbygning igennem lang tid.

Ved stress har vores autonome nervesystem været overbelastet så længe, at det ikke kan holde til presset mere. Vores autonome nervesystem har to dele. Den ene del er den sympatiske, som er aktiv, når vi er vågne og i gang og skal præstere. Den anden del, den parasympatiske, er aktiv når vi er i ro, hvile og under søvn, hvor vil skal restituere os. Når vi har det godt og er i balance, har vores autonome nervesystem en passende vekselvirkning imellem de to dele. Over døgnet, over uger, måneder og år.

Den sympatiske del af vores autonome nervesystem, har også den meget nyttige funktion, at hjælpe os med at redde vores liv i farlige situationer. Det sker når vores kamp/flugt refleks udløses ved et meget høj-aktiveret nervesystem, hvis vi oplever os truet på livet (eller at nogen, der står os nær, er truet på livet).

Men når vi har overbelastet det autonome nervesystem igennem lang tid, får hjernen/ nervesystemet på et tidspunkt svært ved at kende forskel på, om aktiveringen ”bare” gælder om at præstere noget, eller om vi er truet på livet. Det vil sige, at vi kommer til at befinde os i noget, der ligner alarmberedskab hele tiden, som kamp/flugt. Kroppen og hjernen ”går i selvsving” i en fastlåst stress-respons, og kan ikke mere finde ro. Det er det, vi kalder stress – en helbredstruende tilstand.

Og fortsætter denne tilstand over tid, uden at vi gør noget ved det, så er yderste konsekvens, at det parasympatiske nervesystem træder ind helt af sig selv. Som et HFI-relæ der slår fra, i en tilstand som er kropslig og mental kollaps.

Læs videre om symptomer, årsager og vejen til balance…

Fra stress til balance

Symptomer på stress

Symptomerne kan være mange, her nævnes de hyppigste: Søvnproblemer, tristhed, irritabilitet, udtalt træthed, udbrændthed, muskelspændinger og smerter, mave-/tarmproblemer, forringet hukommelse, koncentrationsbesvær, uro i kroppen og svækket immunforsvar. Nedsat glæde og lyst kan tilføjes, samt hovedpine, jag i hovedet, svimmelhed, forhøjet blodtryk, hjertebanken og åndedrætsproblemer. Hyppigt opleves trykken for brystet og nogle får depression og angst. Langvarig stress kan give samme symptomer som PTS – posttraumatisk stress.

Psykiske konsekvenser

Det er som regel meget svært at acceptere, at man er blevet ramt af stress. Mange oplever det som en svaghed. Og det virker begrænsende, at man skal til at sætte tempoet ned og tage sig af sig selv. Netop nu, hvor man har så meget, man skal håndtere. At kroppen og psyken står af i farten kan give selvværd, selvtillid og selvbillede alvorlige skrammer. Især hvis man har et selvbillede af at være en, der er med, hvor tingene sker. Nyder et liv i overhalingsbanen, er i vækst og udvikling, er produktiv, innovativ, dygtig, kreativ, kan præstere.

Så skal man pludselig til navigere væk fra overhalingsbanen og ind i nødsporet, og have hjælp. Meget svært at acceptere og en svært ubehagelig kropslig og mental tilstand at være i. Det kan opleves som tab af kontrol over kroppen og egen livssituation. En stærkt generende forstyrrelse i det liv, som man lige var i fuld gang med.

Årsager til stress

Stress er kroppens naturlige reaktion på langvarig belastning på et eller flere af livets områder.

Arbejdsmæssigt kan det f.eks. være organisationsændringer eller natarbejde. For mange opgaver eller for store krav fra ledere, chefer, kollegaer i forhold til din egen vurdering af, hvad du kan honorere. For store krav til dig selv, og angst for at miste dit job, er i høj grad kilde til stress.

Psykisk dårligt arbejdsmiljø som kan handle om dårlig ledelse, manglende opbakning, støtte og anerkendelse. For stort ansvar, manglende mening og sammenhæng eller for meget kontrol fra andre. Mobning på arbejdspladsen kan være en meget stor kilde til stress.

Rammer på arbejdspladsen har også indflydelse på belastningen af dit nervesystem. Storrumskontorer, hvor der er mange forstyrrelser og det er svært at koncentrere sig, oplever mange som en stress-kilde. E-mail der tager overhånd. Et tidspres der kræver, at du må gå på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Manglende prioritering, hvor du springer fra opgave til opgave hele tiden, uden tid til fordybelse. En følelse af aldrig at kunne få enderne til at mødes ifht arbejdsmængde og tid, både på arbejdet og privat.

Stressorer i privatlivet

Det kan f.eks. være- Familie, kriser, små børn, problemer i parforholdet eller familien, syge børn eller anden sygdom i familien, husombygning, dårlig søvn, manglende egenomsorg. Store krav til dig selv: karriere, være en god mor/far, være en god ven, være en god ægtefælle osv. Et ønske om at kunne rumme og håndtere det hele samtidig – at være perfekt.

En forventning om hele tiden at skulle være til rådighed eller ”være på”. Sociale medier og smartphones som opfordrer til altid at være tilgængelig. Vi kan efterhånden have svært ved at skærme os fra input fra alle steder hele tiden. Selv når vi kører i bus eller S-tog mødes vi af skærme med input. Det kan være svært at finde rum til bare at være og finde lidt ind i sig selv. Vores hjerne tiltrækkes nemt af bevægelse og input. Vi er af natur nysgerrige og opmærksomme. De små naturlige pauser der var før i tiden, bliver nemt optaget nu af vores egne mobile skærme og andre input. De små pauser er dér, hvor vores parasympatiske nervesystem (ro-hvile-systemet) skulle råde. Helst flere gange om dagen, og dermed medvirke til balancen i vores autonome nervesystem.

Måling af alting

Måling af alting er heller ikke det bedste for vores indre balance. Det kan være måling af resultater på arbejdet, men også i fritiden som fx sports-præstationer. Vi har fået en kultur, hvor måling hele tiden bruges som et parameter til at sige noget om vores præstationer. En forventning udefra og indefra om at hele tiden producere, præstere, optimere, være i udvikling og vækst. Desværre kommer mange til at opfatte resultatet og omfanget af vores præstationer som en karakter på vores værdi som mennesker. Dette er ikke bare fejlagtigt, det er også meget uheldigt og truende for vores kropslige og mentale sundhed.

Andre årsager til stress

Andre årsager kan fx være arbejdsløshed, som kan give uro og utryghed ifht livet og fremtiden. Skilsmisse, dødsfald eller trusler er alvorlige stressorer. Og usikkerhed eller bekymringer/ frygt/ angst for andre af livets områder. Det kan også være traumatiske hændelser eller en traumatisk opvækst, som sidder i nervesystemet. Det giver en konstant indre uro og overfølsomt indre alarmsystem. Et nervesystem der generelt er for høj-aktivt, har brug for hjælp for at finde fra stress til balance.

Fra stress til balance

Lær dine stress-symptomer at kende og reager på dem!

Psykomotorisk behandling giver kroppen et skub i den rigtige retning, fordi muskler og nervesystem afspændes. Ved behandlingen udløser kroppen oxytocin, som er et hormon og signalstof i hjernen. Forskning viser, at dette stof har en lang række gavnlige virkninger. Det reducerer stress, sænker puls og blodtryk, styrker immunforsvaret, giver ro og afspænding. Det dæmper angst og påvirker indholdet af stress-hormonet kortisol i blodet. Stoffet hæver din smertetærskel og fremmer kroppens celledeling til heling og genopbygning. På den måde hjælpes kroppen godt på vej fra stress til balance.

Få sovet godt – psykomotorisk behandling hjælper godt på vej. Få stabile søvnvaner – gå i seng på samme tid hver aften, få gode ritualer omkring det at skulle sove. Undgå arbejde, krævende tankeaktivitet og fysisk træning 1-2 timer før sengetid. Undgå at bruge computer, tablet og smartphone 1 time før sengetid. Skærmens blå lys signalerer til kroppen, at det er tid til at være vågen. Undgå stimulerende indtag af kaffe, sort te, alkohol, chokolade, cola. Brug virksomme teknikker til at falde godt i søvn, hvis du har svært ved at falde i søvn – meditation og afspænding. God søvn er essentiel, når du skal finde vej fra stress til balance.

Motion og egenomsorg

Motion – få lavet moderat motion, helst en type som giver nydelse og glæde. At dyrke motion giver en god fornemmelse i kroppen. Det flytter fokus fra opgaver til kropsoplevelse. Motion giver bedre søvn og har mange sundhedsfremmende virkninger på kroppen. Det er vigtigt, at motionen ikke kommer til at handle om at præstere, fx løbe længere eller på bedre tider, blive bedre osv. Det skal handle om, at have det sjovt, rart, gøre noget godt for dig selv.

Egenomsorg – de indre batterier skal lades op – hvad holder du af? Find noget hvor du er i væren, og det ikke handler om at gøre. Det kan godt være en aktiv ting – men hvor det ikke er vigtigt, at der skal komme et resultat ud af din handling. Bring nydelse og fordybelse ind i dit liv, når du skal finde vejen fra stress til balance.

Mindfulness og små pauser

Mindfulness meditation er en virksom måde at reducere stress på. Forskning viser at 20 minutters meditation om dagen i 8 uger giver positive forandringer i hjernen. Meditationspraksis skal fortsættes for at bevare de positive virkninger.

Tag dig små pauser flere gange om dagen – det er vigtigt for at nå fra stress til balance i det autonome nervesystem.

Kost – En sund og varieret kost sikrer, at du får de vitaminer og mineraler, du har brug for, og vil kunne medvirke til, at nervecellerne kan fungere optimalt.

Mærk kroppen – mærke vejrtrækningen – stoppe op ind i mellem og spørge dig selv: Hvordan har jeg det? Hvad har jeg brug for?

Egenomsorg frem for selvkritik er vigtig! Det har betydning for din hjerne og dit nervesystem.

Psykoterapi kan være en stor hjælp for mange, som rammes af stress. Det kan være for at arbejde med årsagerne til stress, med følgerne af stress, eller for at få støtte i at finde vejen fra stress til balance.

Stilhed og balance 

Af Kirsten ValentinPsykoterapi og Afspænding