Eller ”Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”

– Det er et spørgsmål jeg, som psykoterapeut, ind i mellem bliver stillet.

Forskellen på en psykoterapeut og en psykolog ligger primært i uddannelsens forskellighed, mere end i det terapeutiske arbejde som praksis. Der findes mange forskellige retninger indenfor psykoterapi. Som svar vil jeg primært holde mig til at fortælle om min egen uddannelse og praksis.

Jeg er uddannet psykoterapeut, en 4-årig uddannelse med referencerammen psykodynamisk, analytisk, systemisk og eksistentiel.

Uddannelsen som psykoterapeut er en efteruddannelse, som tages efter en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Den skal være af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter. Efterfølgende erhvervserfaring inden for området af mindst 3 års varighed på fuld tid.

Psykoterapi anvendes på et bredt spektrum af psykiske vanskeligheder.

Betydningen af den tidlige tilknytning

Vores grundlæggende antagelse er at årsagerne bl.a. er at finde i opvæksten. Det skyldes bl.a. at vores tidlige tilknytningsmønster til vores første kærlighedsrelationer, er det mønster, vi efterfølgende også tilknytter os andre med.

Er vi trygt tilknyttede, er der ingen problemer i den form for gentagelse. Men er vi derimod utrygt eller ambivalent tilknyttede, kan det give mange problemer i vores nutidige liv. Det kan vise sig i kærlighedsrelationer, i venskaber, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Selv blandt fremmede mennesker, som egentlig ikke har den store betydning for os. Fremmede, som ind i mellem, bare i det enkelte møde, alligevel kan komme til at sætte en masse i gang inden i os. Også bare i vores tanker om os selv og vores omverden, spiller fortiden og den tidlige tilknytning en væsentlig rolle.

I psykoterapien er det muligt at arbejde med, hvordan fortiden udspiller sig i det nutidige liv. Fortiden lader sig ikke ændre, men måden man ser sig selv på i forhold til fortiden kan ændres. Og hvordan man er til stede i sit nutidige liv kan i høj grad forandres.

Forandring kan føles ambivalent

For nogle mennesker kan tanken om, at psykoterapi kan skabe forandringer, føles ambivalent. Hvis livet her og nu føles utilfredsstillende, kan der være et stort ønske om forandring. Samtidig kan det virke skræmmende at gå ind i en forandrings-proces. At man skal bevæge sig ind i ukendt land og ”bliver jeg nu en helt anden?”. Men meningen er ikke at du skal blive ”en helt anden fremmed” men at du skal ”blive mere dig”.

I det praktiske psykoterapeutiske arbejde har psykoterapeuten og psykologen store områder der er temmelig ens.

Så hvad er en psykoterapeut?

I min uddannelse som psykoterapeut har jeg igennem 4 år haft solid teoretisk undervisning. Det teoretiske har været vekslende med praksis og egenterapi, individuelt og i gruppe, samt supervision.

Den teoretiske del omfatter personligheds- og udviklingsmodel, samt tidlige tilknytnings- og adskillelsesteori. Også forsvarsmekanismer, objektrelationsteori, offer- krænker, tab og traumer, borderline, systemisk terapi og genogrammer. Overføring- modoverføring har været en vigtig del, samt gruppedynamik og positiv reformulering. Misbrug og omsorgssvigt, som psykodynamisk metode er velegnet til. Klinisk psykiatri, indre- ydrestyring, spiseforstyrrelser, neuroaffektiv udviklingspsykologi, traumer og PTSD, samt skyld og skam. Eksistentiel psykoterapi var også en stor del af det teoretiske grundlag.

I uddannelsen som psykoterapeut lægges der samtidig stor vægt på den praktiske del. Det omfatter psykoterapeutiske træningsgrupper, klienttimer i praksis og egenterapi.

At have gennemgået en god portion egenterapi har stor betydning for praksis. Det at få kigget på eget tilknytningsmønster, egne problematikker kommer til, at give en tryghed for den enkelt klient. Og psykoterapeutens bevidsthed om andre dele af sin egen historie, og måder at være i livet på, har betydning for klienten. Derved kommer man, på sin vej i terapien, til at følges med en terapeut, som har været der selv. Som selv er gået vejen før. Måske ikke lige den samme vej, men en vej der alligevel er genkendelig. En terapeut der kender til det, der måske kan opleves som udfordrende eller skræmmende. Og en der samtidig ved, at det er muligt at skabe en forandring til et mere tilfredsstillende og levende liv.

Hvad er forskellen så?

Jeg vender tilbage til spørgsmålet om forskellen imellem psykoterapeut og psykolog. Psykologen har en 5 årig universitetsuddannelse som først og fremmest er teoretisk og ikke ret meget praksis og træning. Psykologen har ikke nødvendigvis egenterapi. Psykologen kan bl.a. arbejde med psykoterapi i egen praksis og foretage kliniske interviews og tests, og arbejde på psykiatriske hospitaler, socialforvaltninger og behandlingsinstitutioner.

Når du skal vælge en psykoterapeut

Når du skal vælge en psykoterapeut er det altid vigtigt, at vedkommende har en solid og godkendt uddannelse. En der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og går løbende i supervision. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at der er en kemi, der passer godt til dig. At du kan føle sig tryg ved, at her er du kommet et sted, hvor du trygt kan åbne dig. Og fortælle om det du slås med i dit liv. At du føler dig set, hørt og mødt, og får en fornemmelse af, at du, i terapeuten, har en allieret. En der vil støtte og fremme din udvikling, måske udfordre dig og ikke dømmer dig.

Det kan godt tage lidt tid, at opbygge en relation til terapeuten, som giver den fornemmelse af passende dele tryghed og udfordring. Det som kan skabe grobund for personlig vækst. Men ofte mærkes det ved det første møde, om du sidder over for en, hvor du har lyst til at medvirke til at skabe den relation.

Hvor vil du hen?

Herefter er det altid en god ide at overveje, hvad målet med terapien skal være. Udgangspunktet er som regel en eller anden form for utilfredshed, – en situation, nogle handlemåder, som du gerne vil væk fra, noget du vil holde op med, noget som skal være anderledes. Men det kan være en hjælp for din proces at tænke i ”Hvor vil jeg gerne hen? Hvad vil jeg gerne opnå? Hvad vil jeg kunne, som jeg ikke kan nu? Hvordan ønsker jeg, at det skal være?”.

Det kan give en tydeligere retning i terapien, og bliver nemmere at se eller måle, om din proces går i den rigtige retning. Det er som at få et landkort i hånden med en pil ”her er du”. Du vil ikke være her, og der er tusindvis af veje du kan gå for at komme væk. Men der er næppe tusindvis af veje som føles rigtige for dig. Kan du derimod pege på kortet og sige ”her vil jeg gerne hen” – så kan vi bedre finde retningen.

Hvad er en psykoterapeut?

Kirsten ValentinPsykoterapi og Afspænding