Det sagde en af mine klienter, da han rejste sig fra min briks. Han følte en ro i kroppen og hovedet. Afslappet, veltilpas og nærværende i sin egen krop. En helt anden tilstand, end den han ankom i.

Han havde opsøgt mig i håb om, at jeg kunne hjælpe ham ud af den indre uro, som han havde generelt i kroppen. En uro, som især føltes i maven og i hovedet, hvor tankerne havde fart på hele tiden. Han var ikke selv i stand til at dæmpe uroen og tankerne, hvilket gav ham meget ubehag og ængstelighed, samt søvnbesvær og urolige nætter.

Hvordan kunne den forandring ske – fra uro til ro?

Det kunne ske fordi afspændingsbehandlingen, også kaldet psykomotorisk behandling, dels afspænder kroppens muskler og bindevæv, og dels arbejder med nervesystemet.

Sådan en ro

Hvordan ”arbejder med nervesystemet”?

Det autonome nervesystem, som er særlig interessant i denne sammenhæng, fungerer uden, at vi behøver at tænke over det. Det sørger for, at vi trækker vejret, at hjertet slår, at vi fordøjer maden og en lang række andre funktioner.

Det autonome nervesystem dækker over to modsatrettede dele. Den ene del, det sympatiske nervesystem, er den del, der er aktiverende i kroppen. Det er i stand til at mobilisere kamp-flugt reaktioner eller blot at hjælpe os med at være aktive, præstere, og være årvågne.

Den anden del, det parasympatiske nervesystem, sørger for kroppens ro, hvile og restitution.

Balance i nervesystemet

For at vores krop og hjerne kan holde sig sund og rask, skal der være en vis vekselvirkning imellem de to dele – dvs imellem aktivitet og ro.

Når man, som min klient, mærker en evig uro, sitren i kroppen, uro i maven, tankemylder og søvnbesvær, er det kroppens besked om, at der ikke mere er den balance, som fordrer at vi holder os sunde og raske, og at vi føler os godt tilpas. Der er på en måde ”gået kludder” i kroppens egen naturlige evne til selvregulering. Kender du alt for godt til at ligge og rotere i sengen med flyvske tanker? Kan du ikke holde dig i ro, når du ellers lige havde sat dig for at hvile? Eller føles det som om at din krop, som nu er synligt stille og rolig, alligevel løber af sted inde bag overfladen? Og tankerne løber lige så hurtigt i mange retninger? Så kan man sige, at dit sympatiske nervesystem ”er gået i selvsving”.

Dette var den tilstand min klient ankom i. Og han kunne ikke mere finde balancen og en ro i sig selv.

Efter vores indledende samtale, lagde han sig på min briks og fik en afspændingsbehandling. Behandlingens rolige tempo, de dybe og indfølende greb, samt mit og klientens nærvær i, hvad der sker i kroppen, sætter en helende proces i gang. En proces, der fremmer balance i nervesystemet, og kroppens homøostase på et biokemisk niveau.

Signalstof med anti-stress-virkning

Ved denne form for kropslig behandling, udskilles oxytocin, som er et hormon og signalstof i hjernen. Kerstin Uvnäs Moberg har forsket i udskillelsen og virkningen af oxytocin. Forskningen viste at dette stof har stor betydning for hele vores ro-hvile-system, altså det parasympatiske nervesystem. Og dermed for vores krop og psykiske tilstand.

Udskillelsen af oxytocin har en langvarig anti-stress-virkning. Det sænker stresshormoner i blodet, hæver vores smertetærskel, virker angstdæmpende og stimulerer til øget social kontakt og tilknytning. Det giver bedre indlæring og øget social hukommelse. Samtidig bevirker det en bedre optagelse af næringsstoffer og stimulerer til celledeling, hvilket medfører heling og genopbygning af krop og hjerne.

Det er i store træk forklaringen på, hvad der er sket i den time, min klient lå på briksen og fik en psykomotorisk behandling – og bagefter oplevede sådan en ro. Krop, hjerne og nervesystem har fået den hjælpende hånd, der skulle til, for at igangsætte en helende proces. En proces der skal lede tilbage til den sunde selvregulering – balancen imellem aktivitet og hvile.

Af Kirsten ValentinPsykoterapi og afspænding