Du kender måske til at være særligt sensitiv.

Oftest beskrives det at være særligt sensitiv som et medfødt karaktertræk. Men at være sensitiv kan også være en følge af, at du tidligt i livet oplevet ting, som har overvældet dig i en grad, hvor du ikke har kunnet rumme det. Eller mange ”mindre” episoder som har gjort dig utryg. Det kan være mennesker nær dig, som har virket voldsomme på dig, eller været utilregnelige. Utrygheden kan også være kommet af, at du, i din opvækst, ikke kunne regne med at blive mødt kærligt og omsorgsfuldt, og få dækket dine behov for fysisk omsorg, mad, tryghed, kærlig berøring, nærhed, at blive set, hørt, spejlet, anerkendt og accepteret i dit følelsesliv.

I den situation vil et barn typisk, så vidt det overhovedet har evne til det, forsøge at ”regne det ud” – det er ellers er utilregneligt. For at skabe en kontrol over situationen. Og forsøge at skabe en form for forudsigelighed, for at beskytte sig selv. Hvornår kan jeg måske få kontakt og positiv opmærksomhed? Hvad skal jeg gøre for at få kærlighed? Hvornår er det bedst at gøre mig usynlig og helt stille, så der ikke opstår kaos og voldsomhed?

Sensitiv - utryg opvækst

Et barn under sådanne forhold, kan udvikle ”antenner” som kan opfange stemninger, ansigtsudtryk, lyde, toneleje, kropssprog, andres handlinger m.m. på et meget subtilt niveau. Antenner som kan opfange en stemning hos andre, eksempelvis hos en forælder, måske allerede inden han/hun træder ind i rummet. Hvordan smækkes bildøren? Hvordan åbnes og lukkes hoveddøren? Lyden af nøglerne der lægges i gangen? Hvad siger min mors/fars vejrtrækning om humøret? Siges der ”hej” eller ingenting? Barnet kan prøve at afkode et humør og en stemning, som fortæller ”antenne-barnet” om humøret hos forælderen er godt i dag. Så man kan nærme sig, og få lidt plads til behov, der måske kan blive opfyldt. Eller om forælderens humør er dårligt, så det er bedst at holde helt lav profil, for ikke at komme i skudlinje for voldsomme oplevelser.

Et ”antenne-barn” er sensitivt overfor ydre sansninger. De er altid på overarbejde ifht at opfange og fortolke sanseindtryk. Især kendetegn, der handler om at være opmærksom på det uhåndgribelige i omgivelserne. De kan blive påvirket af andre menneskers stemninger. Blive overvældet og ilde til mode af høje lyde. Blive let opskræmt og nervøs. Og være meget opmærksom på andre mennesker. Måske også gøre sig meget umage for at undgå fejltagelser. Og de kan nemt blive overstimuleret på en ubehagelig måde. Blive ilde til mode ved forandringer eller oplevelser, som ikke var forudset. Blive nervøs hvis man er nødt til at konkurrere, eller nervøs og usikker hvis man bliver iagttaget.

Et ”antenne-barn” bliver også voksen – en ”antenne-voksen”

Og har man først én gang udvidet sit sanseapparat til at skanne og opfange små subtile signaler og stemninger, så rækker ”antennerne” langt ud, og kan ikke bare trækkes tilbage igen. Derfor kan en person, som er vokset op i omgivelser og med voksne, som ikke har været tilstrækkeligt trygge, genkende en del af de kendetegn, som du har læst om i artiklen om at være medfødt sensitiv.

Man opfanger derfor stadig de mange små signaler, som andre, mindre sensitive, ikke opfanger. Og bliver lettere urolig og stresset.

Sensitiv – hvad kan du gøre?

Det er jo ikke ligefrem behageligt at være urolig og stresset. Så hvad kan du gøre?

Du må forstå, at du måske har en anden tærskel for uro og stress, end andre du omgiver dig med, og acceptere, at det er et personlighedstræk ved dig.

Vaner, struktur og forudsigelighed kan være en hjælp i din hverdag for ikke at blive urolig eller stresset. Så planlægning af, hvad der kan planlægges, kan hjælpe dig til at have overskud til de ting, der i et almindeligt liv, hver eneste dag vil opstå, som ikke var forudsigeligt. Så det ikke stresser dig eller bringer for meget uro.

Men derudover kan du gøre meget for at berolige dig selv og dit nervesystem, når du bliver urolig.

Meditation over længere tid, viser positive forandringer i hjernen. Forandringer som netop handler om at få en bedre evne til at kunne rumme flere stress-momenter, uden at blive så påvirket af det. Og når nervesystemet forskrækkes, så falder det nemmere til ro igen.

Meditation giver så at sige en form for større resiliens – dvs evne til at håndtere stress, forskrækkelser og uforudsigelighed, samt modstandsdygtighed overfor psykiske problemer. Personer der har god resiliens er i stand til at håndtere kriser og stress på en positiv måde.

Resiliens

Ud over meditation er der også andre måder, du kan berolige dig selv på, når du mærker uro. Et varmt karbad, brusebad eller fodbad. Gå en tur i naturen. Nusse med din hund, eller kramme en person du holder af. Måske bare sidde og læse en god bog. I det hele taget tænke i ”Hvad holder jeg af at gøre?” – noget som får krop og sind til at føles behagelig, afslappet, varm, rolig…

Er du særligt sensitiv – hvad enten det er et medfødt karaktertræk eller som følge af traumatiske eller utrygge oplevelser – så er det godt at kende til dig selv på det område. Og kende til, hvordan du beroliger dig selv igen. Med egenomsorg.

Kirsten ValentinPsykoterapi og Afspænding