623.000 danskere mistrives. Det kunne man læse i Politiken i tirsdags. Det fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil for 2017, som Sundhedsstyrelsen har udgivet for få dage siden. Støjer det inden i dig?
Den omhandler danskere, som mistrives med problemer som stress, søvnbesvær, træthed, nedtrykthed og ængstelse/angst. Kurven for hvor mange, der er ramt af mistrivsel, har desværre været stigende igennem en længere årrække. Det er meget bekymrende for alle dem, som har det skidt. Og ikke mindst for, at også rigtig mange unge mennesker mærker alvorlige tegn på mistrivsel.
Vi er som mennesker en slags ”flokdyr” og er afhængige af hinanden og af accept og anerkendelse fra ”de andre i flokken”. Og helt på eksistens-planet, at vi kan bevare vores job. Det indebærer, at vi er i stand til at udføre arbejdsopgaverne, som det forventes af os. Derfor er det ikke kun et personligt anliggende, om du mistrives med stress eller nedtrykthed.
Flere mulige årsager til at danskere mistrives
I mange sammenhænge bliver vi hele tiden ”målt og vejet” på vores præstationer og på vores ydre. Vi bliver presset ind i at være så ydrestyrede, at vi kan miste kontakten til, hvad der føles rigtigt indefra (indrestyring). Eller vi overhører signalerne indefra, fordi det ikke accepteres som gyldigt i et samfund, hvor vi hele tiden skal vurderes og styres udefra.
Presset til ydrestyring kommer bl.a. fra arbejdspladser og fra regeringens uddannelsespolitik (som mærkes i skolerne). Du skal også være en succes. Og din succes skal kunne ses på de sociale medier.
Hvis du ikke hele tiden er i udvikling, produktiv, på vej mod et mål, tilgængelig på sociale medier, klarer dig godt i ”testen”, vurderes som arbejdsivrig, engageret, fleksibel, omstillingsparat, villig til hele tiden at yde og levere ekstra, har succes – og helst også ser godt ud – duer du så som menneske?
Tempo er blevet vigtigere end kvalitet
Tempoet er skruet op alle steder. Du skal lave opgaver hurtigt i skolen. Du skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. Du skal hurtigt have et arbejde. Du skal kunne multitaske på dit job, og acceptere det som et vilkår, at du hele tiden bliver forstyrret, bliver omstruktureret, presset af deadlines. At du er hurtig værdsættes mange steder højere end kvaliteten af dit arbejde. Det betyder, at du måske må sælge ud af dine egne værdier, for det du ved, er et godt stykke arbejde. Det giver stress, utilfredshed og dårlig samvittighed.
Hjemme kan du måske have svært ved at omstille dig fra det tempo, du har haft hele dagen på dit arbejde. Du ser du måske TV samtidig med at betjene din pc og besvarer beskeder på din smartphone.
Og bevæger du dig ud i bylivet, går du ikke fri for en masse ”støj” som vil fange din opmærksomhed. Fx kan du ikke sætte dig i en bus eller et tog uden at blive fanget ind af skærme med reklamer, beskeder og nyheder, som du ikke selv har valgt at beskæftige dig med lige nu.
”Gør noget unyttigt”, sagde dronningen I sin nytårstale
Er der mulighed for, at du kan stoppe op og mærke efter – ”hvordan har jeg det lige nu? – hvad mærker jeg? – hvad har jeg behov for? – eller lyst til?”
TAGER du dig den frihed at stoppe op og mærke efter?
Og hvis du forsøger, kan du så mærke noget? Eller er der bare fortvivlelse, uro og ubehag? Er du i stand til at ”tjekke ud” af alt det ydre, for at ”tjekke ind” hos dig selv? Og tage dig tid til at gøre, det du har behov for eller lyst til. Kan du finde ro i dig selv og fordybe dig?
Hvis du prøver at skrue tempoet ned, trække stikket ud, og lytte indefter, kan det være, du oplever, at støjen og uroen bare forsætter indeni. Men fortvivl ikke. Du skal bare være tålmodig med dig selv, og holde fast i det nedsatte tempo. Og ”prøve at gøre noget unyttigt”, som dronningen sagde. Så har du mulighed for at komme hjem til dig selv igen – hvis du ellers skulle være ”blevet væk”.
Et lille og vigtigt P.S.
Bare 5 minutter efter, at jeg havde siddet og skrevet på denne tekst, og lukket min pc sammen, gik jeg på en perron på Nørreport Station. De fleste ved, at det er en meget befærdet station, der er mange mennesker og mange indtryk. Jeg passerede på perronen en mor med en barnevogn, med et barn på omkring 1 år. Barnet sad og kiggede og sugede alt det ind, som foregik på den perron. Virkelig meget stimulation for en lille 1-årig hjerne, som er i gang med en stor udvikling. Lige foran næsen på den lille, lå der på barnevognen en lyseblå børnetablet med små farverige tegneserie-figurer i bevægelse og pling-plang lyde.
Som bare 1-årig bliver man altså præsenteret for multitasking. Og præsenteret for, at det der forgår virtuelt på en skærm, er noget man skal beskæftige sig med, fremfor det der forgår ude i den virkelige verden.
For mig var det et vildt og meget sigende billede på alt det, jeg ville forsøge at sige i denne tekst. Det lille øjeblik, hvor jeg så på dette lille barn, sagde meget mere, end jeg kan finde ord til at udtrykke.
Støjer det inden i dig? Find årsagen til din mistrivsel og få hjælp.
