Tag hånd om din stress

Har du symptomer på stress og brug for at genfinde roen og glæden? Tag hånd om din stress og giv dig tid til at læse mere her:

Stress er en tilstand, som i høj grad giver sig til udtryk i en række kropslige symptomer. Samtidig bliver psyken også påvirket. Det er en overbelastning af krop og psyke, der som regel har været undervejs igennem lang tid.

Ved usund stress har vores autonome nervesystem været overbelastet så længe, at det ikke kan holde til presset mere. Vores autonome nervesystem har to dele. Den ene del er den sympatiske, som er aktiv, når vi er vågne og i gang og skal præstere. Den anden del, den parasympatiske, er aktiv når vi er i ro, hvile og under søvn, hvor vil skal restituere os. Når vi har det godt og er i balance, har vores autonome nervesystem en passende vekselvirkning imellem de to dele. Over døgnet, over uger og måneder.

Den sympatiske del af vores autonome nervesystem, har også den meget nyttige funktion, at hjælpe os med at redde vores liv i farlige situationer. Det sker, når vores kamp/flugt refleks udløses ved et meget høj-aktiveret nervesystem, hvis vi oplever os truet på livet.

Men når vi har overbelastet det autonome nervesystem igennem lang tid, får hjernen/ nervesystemet på et tidspunkt svært ved at kende forskel på, om aktiveringen ”bare” gælder om at præstere noget, eller om vi er truet på livet. Det vil sige, at vi kommer til at befinde os i noget, der ligner alarmberedskab hele tiden, som kamp/flugt. Kroppen og hjernen ”går i selvsving” i en fastlåst stress-respons, og kan ikke mere finde ro. Det er det, vi kender som usund stress – en helbredstruende tilstand.

Og fortsætter denne tilstand over tid, uden at vi gør noget ved det, så er yderste konsekvens, at det parasympatiske nervesystem træder ind helt af sig selv. Som et HFI-relæ der slår fra – i en tilstand af kropslig og mental kollaps.

Læs videre om symptomer, årsager og tag hånd om din stress.

Symptomer på stress

Symptomerne kan være mange, her nævnes de hyppigste: Søvnproblemer, tristhed, irritabilitet, udtalt træthed, udbrændthed, muskelspændinger og smerter, mave-/tarmproblemer, forringet hukommelse, koncentrationsbesvær, uro i kroppen og svækket immunforsvar. Nedsat glæde og lyst kan tilføjes, samt hovedpine, jag i hovedet, svimmelhed, forhøjet blodtryk, hjertebanken, trykken for brystet og åndedrætsproblemer. Nogle får depression og angst. Langvarig stress kan give alvorlige fysiske sygdomme og svær stress kan føre til samme symptomer som PTS (posttraumatisk stress). Den usunde stress er en meget ubehagelig kropslig og mental tilstand at være i.

Psykiske konsekvenser

For mange er det svært at acceptere, at man er blevet ramt af stress. Nogle oplever det som en svaghed og skammer sig. Og det virker begrænsende, at man skal til at sætte tempoet ned og tage sig af sig selv. Netop nu, hvor man har så meget, man skal håndtere. At kroppen og psyken står af i farten kan påvirke dit selvværd, selvtillid og selvbillede.

Det kan være svært at acceptere nødvendigheden af at sætte det hele på pause og skulle have hjælp til at komme ovenpå igen. Det kan opleves som tab af kontrol over kroppen og egen livssituation. En stærkt generende forstyrrelse i det liv, som du lige var i fuld gang med. Få hjælp og tag hånd om din stress.

Årsager til stress

Stress er kroppens naturlige reaktion på langvarig belastning på et eller flere af livets områder.

Arbejdsmæssigt kan det være for mange opgaver eller for store krav fra arbejdsgiveren eller kollegaer i forhold til de ressourcer du har. Deadlines der står i kø med for lidt tid til opgaverne. Omsorgsjobs eller andre jobs, hvor manglende tid og hjælp til opgaverne, går ud over kvaliteten af arbejdet. For store krav til dig selv, og angst for at miste dit job kan være stress-kilde. Arbejdsmarkedet kan give indtryk af, at det er altafgørende at være en, der er med, hvor tingene sker, er i vækst og udvikling, er produktiv, innovativ, dygtig, kreativ, kan præstere – hele tiden.

Psykisk dårligt arbejdsmiljø som kan handle om dårlig ledelse, manglende opbakning, støtte og anerkendelse. For stort ansvar, manglende mening og sammenhæng eller for meget kontrol fra andre. Mobning på arbejdspladsen kan føre til svær stress.

Rammer på arbejdspladsen har også indflydelse på belastningen af dit nervesystem. Mange forstyrrelser i arbejdet, hvor det bliver svært at koncentrere sig kan give stress. Et tidspres der kræver, at du må gå på kompromis med kvaliteten i dit arbejde og går imod dine værdier. Manglende prioritering, hvor du springer fra opgave til opgave hele tiden, uden tid til fordybelse. En følelse af aldrig at kunne få enderne til at mødes ifht arbejdsmængde og tid, både på arbejdet og privat.

Stressorer i privatlivet

Det kan f.eks. være- Familie, kriser, små børn, problemer i parforholdet eller familien, syge børn eller anden sygdom i familien, usikker boligsituation, husombygning, dårlig søvn, manglende egenomsorg. Store krav til dig selv: karriere, være en god mor/far, være en god ven, være en god ægtefælle osv. Et ønske om at kunne rumme og håndtere det hele samtidig – at være perfekt.

En forventning om hele tiden at skulle være til rådighed eller ”være på”. En arbejdsplads som forventer at du skal være tilgængelig på mail eller telefon, også når du har fri. Eller et socialt netværk, som forventer at du er tilgængelig hele tiden. Det kan være svært at finde rum til bare ‘at være’ og finde lidt ind i sig selv. Vores hjerne tiltrækkes nemt af bevægelse og input. Vi er af natur nysgerrige og opmærksomme. De små pauser bliver nemt optaget af aktivitet på din telefon og andre input.

De små pauser er dér, hvor vores parasympatiske nervesystem (ro-hvile-systemet) skulle råde. Helst flere gange om dagen – og medvirke til balancen i vores autonome nervesystem.

Måling af alting

Måling af alting påvirker vores indre balance. Det kan være måling af resultater på arbejdet, men også i fritiden som f.eks. sportspræstationer. Vi har en kultur, hvor måling hele tiden bruges som et parameter til at sige noget om vores præstationer. En forventning udefra og indefra om at hele tiden producere, præstere, optimere, og forbedre. Resultatet og omfanget af vores præstationer kan komme til at opfattes som en karakter på vores værdi som mennesker. Dette er ikke bare fejlagtigt, det er også meget uheldigt og truende for vores kropslige og mentale sundhed.

Andre årsager til stress

Andre årsager kan fx være arbejdsløshed, som kan give uro og utryghed ifht livet og fremtiden. Skilsmisse, dødsfald eller trusler er alvorlige stressorer. Og usikkerhed eller bekymringer/ frygt/ angst for andre af livets områder. Det kan også være traumatiske hændelser eller en traumatisk opvækst, som sidder i nervesystemet. Det giver en konstant indre uro og overfølsomt indre alarmsystem. Med et nervesystem der generelt er for høj-aktivt, har du brug ro hjælp til at tage hånd om din stress.

Lær dine stress-symptomer at kende og reager på dem!

Psykomotorisk behandling hjælper kroppen i den rigtige retning, fordi bindevæv og nervesystem afspændes. Ved behandlingen udløser kroppen oxytocin, som er et hormon og signalstof i hjernen. Forskning viser, at dette stof har en lang række gavnlige virkninger. Det reducerer stress, sænker puls og blodtryk, styrker immunforsvaret, giver ro og afspænding. Det dæmper angst og påvirker indholdet af stresshormonet kortisol i blodet. Stoffet hæver din smertetærskel og fremmer kroppens celledeling til heling og genopbygning. På den måde hjælpes kroppen godt på vej til fra stress til balance. Læs mere på min blog om, hvordan psykomotorisk behandling virker beroligende for det stressede nervesystem.

Få sovet godt – psykomotorisk behandling hjælper godt på vej. Få stabile søvnvaner – gå i seng på samme tid hver aften, få gode ritualer omkring det at skulle sove. Undgå arbejde, krævende tankeaktivitet og fysisk træning 1-2 timer før sengetid. Undgå også at bruge skærme (computer, telefon, tablet) 1-2 timer før sengetid. Skærmens blå lys signalerer til kroppen, at det er tid til at være vågen. Undgå kaffe, sort te, alkohol, chokolade og cola om aftenen, da det virker stimulerende og opkvikkende. Brug virksomme teknikker til at falde godt i søvn, hvis du har svært ved at falde i søvn – meditation og afspænding. God søvn er essentiel, når du skal finde vej fra stress til balance.

Motion og egenomsorg

Motion – få lavet moderat motion, helst en type som giver nydelse og glæde. At dyrke motion giver en god fornemmelse i kroppen. Det flytter fokus fra opgaver til kropsoplevelse. Motion giver bedre søvn og har mange sundhedsfremmende virkninger på kroppen. Motionenen skal ikke handle om at præstere, f.eks. løbe længere og på bedre tider. Det skal handle om at have det sjovt, rart, gøre noget godt for dig selv.

Egenomsorg – de indre batterier skal lades op – hvad holder du af? Find noget hvor du er i væren, og det ikke handler om at gøre. Det kan godt være en aktiv ting – men hvor det ikke er vigtigt, at der skal komme et resultat ud af din handling. Bring nydelse og fordybelse ind i dit liv, når du skal finde vejen fra stress til balance.

Mindfulness og små pauser

Mindfulness meditation er en virksom måde at reducere stress på. Forskning viser at 20 minutters meditation om dagen i 8 uger giver positive forandringer i hjernen. Meditationspraksis skal fortsættes for at bevare de positive virkninger.

Tag dig små pauser flere gange om dagen – det er vigtigt for din balance i det autonome nervesystem.

Kost – En sund og varieret kost sikrer, at du får de vitaminer og mineraler, du har brug for, og vil kunne medvirke til, at nervecellerne kan fungere optimalt.

Mærk kroppen – mærk din vejrtrækning – stop op ind i mellem og spørg dig selv: Hvordan har jeg det? Hvad har jeg brug for?

Egenomsorg frem for selvkritik er vigtig! Det har betydning for din hjerne og dit nervesystem.