Psykoterapi
Psykoterapi er for dig, som tumler med ting i dit liv, du ikke selv kan løse. Det er samtaleforløb, der tager udgangspunkt i de problematikker, som er årsagen til, at du søger hjælp.
Jeg tilbyder dig et trygt og fortroligt rum, hvor du får en oplevelse af, at det er muligt at skabe en forandring til et mere tilfredsstillende og levende liv.
Et liv med gode og nærende relationer, hvor det er muligt at udtrykke sunde grænser og behov, og med følelse af at kunne være dig. At bevare dig selv og din værdighed. Og have modet til at gå efter det, du drømmer om. Uanset om du er ung, midt i livet, eller senere i livet.
Jeg vil støtte og fremme din udvikling og personlige vækst igennem en passende balance mellem tryghed og udfordring.
Psykoterapi er et samarbejde imellem dig og mig, hvor jeg hjælper dig til at se tingene fra nye vinkler – og dermed finde nye muligheder. Jeg vil være din alliererede, som går vejen med dig i din personlige proces. Ring eller skriv til mig, hvis du vil høre om jeg kan hjælpe dig.
Jeg har erfaring med temaer som blandt andet:
-
Lavt selvværd og usikkerhed
- Stress og overbelastning
- Personlig udvikling
- Tristhed og manglende glæde
- Kriser i livet
- Chok og traumer
- Familie og andre nære relationer
- Angst
- Sorg og tab
- Store eller vigtige forandringer i livet
- Psykosomatiske tilstande
- Psykisk vold og overgreb
- Hjælp til at bære fortiden
- Ensomhed
Du er velkommen til at kontakte mig og høre om jeg kan hjælpe dig.
På siden Om mig kan du læse mere om min terapeutiske tilgang og baggrund.
Online samtaler
Bor du langt fra min klinik – et andet sted i landet, eller måske i udlandet? Eller har du af anden årsag ikke mulighed for at møde op fysisk i min klinik i København – så har jeg god erfaring med terapeutiske online samtaler.
Jeg benytter et websted, som af Dansk Psykoterapeutforening anbefales som et sikkert sted at anvende til følsomme samtaler. Og du behøver ikke at downloade noget for at indgå i en terapeutisk online samtale med mig.
Du kan læse mere om psykoterapeut på min blog.