
Dine nære relationer
Dine nære relationer er noget af det vigtigste i livet. Familie og andre nære relationer kan være den største kilde til glæde. Men også til frustrationer, skuffelser, sorger, vrede og andre svære følelser. Ofte er det de samme temaer, der gentager sig i flere forskellige relationer.
Det skyldes, at vi har et tilknytningsmønster, som vi har med os fra tidligt i livet. Det mønster bærer vi med os ind i voksenlivet. Det viser sig især når vi er i konflikt, hvilken strategi vi vælger ud fra vores tidligere erfaringer i livet.
Jeg hjælper dig med at se hvad der sker, og hvad du kan gøre.
Det gentager sig
Det kan føles slidsomt at blive ved med at gentage et mønster. Især hvis det betyder, at svære følelser gentager sig, og du ikke er tilfreds i relationen eller med dig selv.
I familie og andre nære relationer har vi ofte nogle bestemte roller. Måske har du et ønske om at træde ud af den rolle, du fik i din opvækstfamilie. At blive mere dig selv og fri.
Især i kærlighedsrelationer kan vi komme til at gentage et mønster og en rolle. Denne gentagelse sker helt ubevidst.
Uanset om det er i familien, i nære venskaber eller i kærlighedsrelationer du er kørt træt i gentagelsen, hjælper jeg dig med at se, hvad der sker. Og finde nye handlemåder. Målet vil altid være, at du bevarer dig selv, og undersøger om dine relationer kan blive mere givende, trygge og nærende for dig.